Weekly News

HR

Virksomhederne skal spilles bedre

I de seneste 10-15 år har spil vundet indpas hos virksomhederne, fordi kompetenceudviklende spil skaber læringsrum og udvikling.

Mennesker lærer bedst i praksis, og gennem læringsspil kan medarbejderne prøve kræfter med forskellige scenarier.

Læringsspil og business-simulationer er et relativt nyt greb i virksomhedernes kompetenceudvikling, fordi spillene kan være med til at flytte teams i retning af en fælles kultur, og sikre at læring og ændring af adfærd bliver interessant og relevant.

– Mennesker lærer bedst i praksis, og gennem læringsspil kan medarbejderne prøve kræfter med forskellige scenarier, der illustrerer teori og forretningsgange, fortæller Henning Grubb Basballe, som er direktør og partner i Copenhagen Game Lab.

En af grundene til at læringsspil vinder frem, er at de er effektive til at udvikle mennesker og virksomheder, og så er både de analoge og de digitale spil blevet meget billigere at udvikle.

– Vi skal ikke mange år tilbage, før det var en ret kostbar ting for en virksomhed at få udviklet et skræddersyet læringsspil, men fordi vi i dag tager afsæt i allerede eksisterende formater, er det blevet meget lettere og billigere, forklarer Henning Grubb Basballe. Desuden kommer der flere og flere generiske spil på markedet, altså ”hyldevarer”, og de er i sagens natur endnu billigere.

Spil får også smilene frem hos medarbejderne, som sænker paraderne og dermed bliver mere åbne for læring. ”Det er jo bare et spil”. Men selvom spil er en uhøjtidelig måde at lære nyt på, kan de være særdeles effektive.

– Spillene bliver et åndehul, som giver medarbejderne en sjov, fælles oplevelse, der skubber dem et lille stykke i en fælles retning, i modsætning til når man sender folk på kursus, og fokuserer sine kompetenceudviklingskroner på at flytte enkeltindivider, forklarer Henning Grubb Basballe og uddyber:

– Der er både fordele ved de digitale og de analoge spil. De digitale spil kan f.eks. distribueres bredere, og man kan gemme data, mens analoge spil, dvs. brætspil, formår at samle mennesker på en helt særlig måde, forklarer Henning Grubb Basballe.

Fælles for både analoge og digitale spil er, at deltagerne skal forholde sig til, hvordan de vil bruge deres viden og erfaringer i tænkte cases, og at de oplever konsekvenserne af deres valg.

Et af de elementer, de arbejder med hos Copenhagen Game Lab, er, at spillene skal være selvinstruerende; de skal kunne tages direkte ned fra hylden. Det betyder, at medarbejderne ikke skal bruge tid på at sætte sig ind i reglerne inden spilstart, men at det hele kommer automatisk, mens man spiller. Samme tankegang møder man hos spiludviklerne hos Actee, der har integreret al tekst på selve spilplatformen. Ønsker deltagerne stadig teksterne, kan de downloades på PDF.

Hos Copenhagen Game Lab arbejder de på, at læringsspillene bliver et værktøj, der kan erstatte de eksterne konsulenter, når det handler om at udvikle virksomhederne.

– Vi vil forankre spillene som en naturlig del af virksomhedernes HR-værktøjskasse, fordi spil kan bruges til at løse mange af virksomhedernes udfordringer, lige fra håndtering af stress til lederudvikling og til forandringsprocesser, forklarer Henning Grubb Basballe.

Det er ikke kun de voksne, som lærer gennem spil. Hos Serious Game Interactive har de bl.a. et helt team, som udvikler læringsspil til børn i skolealderen. Udover læring og uddannelse skaber spillene engagement, og man kan fastholde børnenes opmærksomhed på en anden måde end gennem den traditionelle undervisning – præcis som hos de voksne. 

Fakta

”Spilbaseret læring i det 21. århundrede” er navnet på et projekt, hvor en stribe folkeskoler ser på, hvordan spil kan øge elevernes motivation og styrke deres kompetencer. I projektet, der løber frem til 2022, deltager forskere fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, Nationalt Videncenter for Læsning og professionshøjskolerne UCC og VIA samt virksomhederne CLIO Online, Build A World og Uvdata.

Del

Journalist

Pia Bundgaard Hansen

Andre artikler