Weekly News

Bygningens signifikante facade er en hilsen til Sidra træet, der i Qatar er et ikonisk symbol på landets arv. Træet forbindes med mod, styrke, omsorg, læring og vækst. BUSINESS

Mød verdens førende møde- og konferencecenter

Qatar National Convention Centre, der netop er kåret til World’s leading Meeting & Conference Centre, er et imponerende og bæredygtigt center bygget til fremtiden.

Det anslås, at Qatar Nation Convention Centre er 32 procent mere energieffektivt, end et almindeligt byggeri af samme størrelse.

I Qatars hovedstad Doha ligger verdens førende møde- og konferencecenter, Qatar National Convention Centre (QNCC), der i december blev kåret til vinder af den fornemme titel af World’s Travel Awards.

QNCC er tegnet af den anerkendte japanske arkitekt Arata Isozaki og siden åbningen i 2011 har centeret modtaget stribevis af prestigefyldte priser. Det har fra begyndelsen været kendt som et af de bedste konferencecentre i Mellemøsten, og er altså nu hædret som verdens førende. Det skyldes bl.a. at QNCC er et sofistikeret, fleksibelt, enormt og bæredygtigt møde- og konferencecenter fra inderst til yderst.

En ambitiøs klimastrategi præger for eksempel hele byggeriet. QNCC lever således op til de højeste standarder indenfor bæredygtighed og er det første byggeri af sin art, der er bygget til guldcertifikat i bæredygtighedsstandarden U.S. Green Building Council’s Leadership in Energy and Environment Design (LEED).

Det vil bl.a. sige, at bygningen er designet til at kunne operere med og udnytte solenergi, vandbesparende foranstaltninger og andre energieffektive systemer.

Det anslås, at QNCC er 32 procent mere energieffektivt, end et almindeligt byggeri af samme størrelse. Solpaneler sørger for 12,5 procent af centerets samlede energibehov. Udstillingshallerne er udstyret med energibesparende LED belysning, ligesom bæredygtighed er tænkt ind i designet af en lang række funktioner.

QNCC går foran med et prisværdigt eksempel på, hvordan vi nu og i fremtiden kan indrette os i forhold til bæredygtighed, miljø og klimaudfordringer. Centeret blev da også valgt til at huse FN’s Klimakonference COP18 i 2012.

Her var 16.000 deltagere fra 194 lande samlet i de imponerende faciliteter, der omfatter et 40.000 kvadratmeter udstillingsområde fordelt over ni haller, hvor det er muligt at gøre plads til 10.000 siddende gæster. Desuden huser centeret en konferencesal med 4000 siddepladser, et teater med 2.300 siddepladser, tre auditorier og 52 fleksible møderum.

QNCC er samtidig en visuel æstetisk oplevelse, hvor farver, belysning, materialer og design spiller en stor rolle i indretning og eksteriøret. Bygningens signifikante facade er for eksempelvis en hilsen til Sidra træet, der i Qatar er et ikonisk symbol på landets arv.

Træet har i generationer groet i oliestatens ørken og forbindes med mod, styrke, omsorg, læring og vækst. Sidra træet, som det indgår i QNCC’s facade, slynger sig 250 meter i bredden og 5 etager i højden.

Verdens førende møde- og konferencecenter ejes af organisationen Qatar Foundation for Education, Science and Community Development og ligger på Qatar Foundations universitets- og forskningsområde i Doha.

Fakta

World Travel Awards kårer hvert år vindere i en lang række kategorier indenfor rejseindustrien. World Travel Awards består af en international jury af rejseeksperter, som med nomineringer og kåring hylder de organisationer, der skubber grænserne for excellence. World Travel Awards er blevet kaldt ”rejsebranchen Oscars” af The Wall Street Journal.

Del

Journalist

Anne-Mette Klausen

Andre artikler