Weekly News

– Det er lidt en floskel, at man bliver ansat pa? sine kundskaber og fyret pa? sin personlighed, men der faktisk rigtig meget om snakken, siger direktør i Best Talent, Helle Jørnung HR

Værdier og holdninger tæller også

Når headhuntere skal finde den rette kandidat til jobbet er holdninger, værdier og personlighed ofte vigtigere end et funklende CV og en skyhøj intelligens. Det siger Helle Jørnung, direktør i headhunter-virksomheden Best Talent, der rekrutterer ledere til blandt andet pharma, biotek- og fødevarebranchen.

Mange søger en kandidat, der ligner dem selv, men det kan være helt forkert.

– Holdninger og værdier spiller en meget stor rolle for det perfekte match mellem virksomhed og kandidat, og jo højere man kommer op i hierarkiet, jo vigtigere bliver det faktisk. Vi ser meget tit, at det netop er forhold, relateret til personligheden, der fører til afskedigelser.

Af samme grund bruger rekrutteringsvirksomheder, hvad enten de hedder Best Talent, Callesen Consulting eller Flensby & Partners, meget energi på at kortlægge både virksomhedens og kandidatens holdninger og værdier gennem grundige interviews.

– Det er relativt nemt at vurdere de faglige færdigheder – det fremgår af CV’et. Når det handler om personligheden, er vi nødt til at komme et spadestik dybere. Her spørger vi blandt andet ind til, hvordan kandidaten tidligere har reageret i en række forskellige situationer. Vi kan også præsentere ham for filmklip med for eksempel en grædende medarbejder, som han nu skal fyre. Det handler meget om at fremprovokere følelsesmæssige reaktioner, og derfor bruger vi heller ikke spørgeskemaer til denne del af analysen. Det ville med det samme få kandidaten til at bruge den logiske del af hjernen, og den ved vi allerede fungerer ganske glimrende, siger Helle Jørnung.

Kandidatens svar og reaktioner hjælper Helle Jørnung og hendes kolleger til at bestemme vedkommendes type – eller management-style, som det kaldes.

Virksomhederne gennemgår næsten samme procedure, men i første omgang handler det om noget helt andet. Tit er de mange interessenter bag en ansættelse af en ny direktør, nemlig slet ikke enige om, hvad det er for en type, de vil have.

– Vi oplever meget tit, at man tror, man er enige, men i virkeligheden ikke er det. Derfor beder vi parterne udfylde en idealprofil på den person, de søger. Der viser det sig ofte, at der er meget lidt konsensus, og så er det selvfølgelig der, vi starter. Forventningsafstemningen er noget af det allermest afgørende for en succesfuld rekruttering, siger Helle Jørnung.

Et andet afgørende element er, at headhunteren får virksomheden eller ansættelsesudvalget til at styre uden om det, der umiddelbart kan virke rigtigt – men ikke er det.

– Mange søger en kandidat, der ligner dem selv, men det kan være helt forkert. I sammenfaldet mellem to ens forståelser, opstår der jo ikke noget liv – der kommer ingen nye ideer. Det, man derimod har brug for, er en, der kan komplementere en selv. En, der er stærk, hvor man selv er svag og så fremdeles. På den måde handler headhunting også om at sige det, som direktøren ikke altid ønsker at høre og på den måde styre udenom det, der kan virke mest oplagt, slutter hun.

Fakta

Internationalt netværk

Helle Jørnung stiftede i 2003 Best Talent, der udfører Executive Search inden for Engineering, Pharma og Life Science. Hørsholm-virksomheden har ni medarbejdere, og er en del af en internationalt organisation, der er repræsenteret i mere end 40 lande. Helle Jørnung er præsident for organisationen.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler