Weekly News

Ninna Therkelsen, Senior director og Thomas Gottlieb, director. SCM

Stort behov for moderne logistik­ejendomme

I løbet af 2016 blev antallet af ledige m2 i danske logistikejendomme reduceret med hele 14 procent på landsplan, så den i dag er nede på under tre procent.

Det oplyser CBRE Danmark, der rådgiver virksomheder om alle aspekter inden for alle typer af erhvervsejendomme.

Der er særligt to årsager til udviklingen, siger Senior director Ninna Therkelsen.

– Krisen slap sit tag for år tilbage, og virksomhederne oplever nu udfordringer med deres lokalekapacitet. Dertil kommer, at e-handelen er stigende og forventes at ville fortsætte med at vokse. Faktisk forventer vi en tredobling frem mod 2020.

Udviklingen betyder, at der særligt omkring de større logistikcentre udvides med flere nye moderne logistikejendomme, supplerer director, Thomas Gottlieb.

 Udover den generelle efterspørgsel, er der en erkendelse af, at der er mange penge at spare ved at bygge nye og mere intelligent indrettede logistikejendomme. Typisk ser man en fordel i at bygge ejendomme med større loftshøjde, lavere energiforbrug samt bedre tilkørselsforhold herunder en bedre strategisk placering.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler