Weekly News

Ree Park Safari

Danske breddegrader kan ikke forhindre virksomheder i at holde medarbejder-arrangementer i de vilde dyrs verden. 

Ree Park Safari ved Ebeltoft kan ikke bare præsentere vilde dyr fra fire kontinenter – den eksotiske dyrepark på Djursland tilbyder også en række løsninger til erhvervslivet, så møder, kurser eller konferencer kan kombineres med en natur- og dyreoplevelse ud over det sædvanlige.

Ree Park Safaris egne erfaringer med at tiltrække og udvikle sine medarbejdere gør også dyreparken til specialist i teambuilding for andre virksomheder.

Parkens mange teambuilding-aktiviteter i Safari Zone bringer både deltagerne tæt på naturen og dyrenes verden - og i nærkontakt med vores egne instinkter som mennesker og evne til at kommunikere og samarbejde med hinanden i udfordrende situationer.

Nøgleordene i Ree Park Safaris koncept er engagement og personlig indstilling, kommunikation, forskellighed, respekt og ansvar.

Teambuilding-arrangementerne tilpasses den enkelte virksomheds ønsker, og Ree Park Safari sætter erfarne instruktører og konsulenter på opgaven, så deltagernes udbytte bliver så relevant og stort som muligt. Der er både aktiviteter til vands, til lands og i luften - blandt andet kanostafet og helikopterløft.

Ree Park Safari ligger i et naturskønt område cirka 10 kilometer fra Ebeltoft og dækker et 70 hektar stort, kuperet område, hvor man kan opleve alt fra løver, geparder og giraffer til kameler, bisoner og bjørne.

Del

Journalist

Peter Klar

Andre artikler