Weekly News

Pension på den nye måde

Der er nye regler på pensionsområdet. Her får du de store linjer for privatpension lige nu.

Der er gode grunde til at få skabt en individuel investeringsprofil.

Privatpensioner er ikke stillestående. Hele pensionsområdet har været igennem en række justeringer de senere år. Og 1. januar blev vilkårene for den såkaldte aldersopsparing ændret. Politikerne ønskede med ændringerne bl.a. at rette op på det paradoks, at det for danskere med mellemstore indkomster i nogle tilfælde har været en dårlig forretning at spare op til pensionsalderen – det såkaldte samspilsproblem.

Folketinget vedtog også, at udbetalingsperioden for ratepensioner forlænges fra 25 til 30 år, mens udbetalingstidspunktet for nye pensionsordninger sænkes fra fem til tre år før folkepensionsalderen. Det er tiltag, som skal gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet.

Tidligere kunne alle danskere indbetale et ret stort årligt beløb i alders­opsparing. I 2017 var det op til 29.600 kr. Men med de nye regler er det alderen, som bestemmer beløbets størrelse. Hvis der er mere end fem år, til man når folkepensionsalderen, må der kun indbetale 5100 kr. årligt. Men er der mindre end fem år, kan der i år indsættes op til 46.000 kr. Beløbet trappes gradvist lidt op indtil 2023.

Udover alderspensionen er der i dag to andre typiske måder at spare op til sin pensionisttilværelse på: ratepension og livrente.

Ratepensionen har været populær i mange år – især efter afskaffelsen af kapitalpensionen i 2013. I dag kan du årligt indbetale op til 54.700 kr. på en ratepensionsordning. Indbetalingerne kan trækkes fra i skat, men bliver så til gengæld beskattet, når de udbetales. Er skatteoptimering, mens du er på arbejdsmarkedet vigtig, er ratepensionen sammen med livrente ikke til at komme udenom.

Pensionen udbetales i lige store rater – typisk hver måned – i en periode, som man aftaler med sit forsikringsselskab. Perioden skal være på mindst ti år og højst 30 år. Udbetalingerne kan begynde, når man er mellem 60 og 63 år, også selvom man ikke er gået på pension (afhængigt af, hvornår pensionen er oprettet). Men man kan også vente, til man er mellem 75 og 78 år. Det er måske slet ikke nogen dårlig idé at vente lidt, for ratepensionens udbetalinger varer ikke evigt – hvilket kan være en ulempe, hvis man går hen og bliver meget gammel. Og det gør jo flere og flere.

Hvis man er lidt bekymret for det scenarie, bør man supplere ratepensionen med den såkaldte livrente. Livrenten er også den rigtige løsning, hvis man årligt ønsker at spare mere op end ratepensionen og aldersopsparing muliggør.

Livrente er ikke nogen almindelig pension, men snarere et forsikringsprodukt, hvor man får udbetalt et bestemt beløb hver eneste måned, så længe man lever. Jo mere du har indbetalt til ordningen, des mere får du løbende udbetalt.

Modsat ved ratepension og aldersopsparing udbetales der ikke noget restbeløb fra livrenten til de efterladte, hvis man går bort. Det kan dog aftales med pensionsselskabet, at udbetalingerne fortsætter til ægtefælle i en periode. Det kræver, at man forud tilkøber en garantiordning.

Du kan indbetale op til 50.400 kr. om året i livrente med skattefradrag (2018). Hvis du vil indbetale mere, kan du stadig få skattefradrag i indbetalingsårene, men kun hvis du forpligter dig til at indbetale det samme beløb på livrenteordningen i mindst ti år.

Dit eventuelle ønske om skatteoptimering og forhold som arvinger og ægtefælle er forhold, der gør din pensionsprofil individuel. Derfor kan det anbefales at tage kontakt til sit pensionsselskab. Her kan man få gode råd om den rette investeringsprofil. Det bedste afkast kan måske opnås ved at vælge et markedsrenteprodukt i stedet for et produkt, hvor opsparingen baserer sig på gennemsnitsrente.

Pensionsselskabet vil måske også spørge, om du ønsker en høj eller lav risiko i investeringerne. Som ung vil man typisk gå efter højere risiko med mulighed for højere indtjening. Når man nærmer sig pensions­alderen satser man mere på det sikre og går efter lav risiko. Der er med andre ord gode grunde til at få skabt en individuel investeringsprofil i samarbejde med pensionsrådgiveren.

En tommelfingerregel er, at man bør spare så meget op, at man som pensionist har 70-80 procent af den indkomst, man havde, da man var aktiv på arbejdsmarkedet. Hvordan ved man så, om man har det? Gå ind og kontroller din opsparing på pensionsinfo.dk eller på de enkelte pensionsselskabers hjemmeside. Siderne giver også mulighed for at foretage forskellige teoretiske beregninger.

De ændrede regler, som netop er trådt i kraft, er første del af regeringens og Dansk Folkepartis pensionsreform. Planen er, at anden del af pensionsreformen skal forhandles på plads i løbet af foråret.

Fakta

Tre typer privatpension

1. Ratepension: Skattefradrag for indbetalingerne, men skat på de månedlige udbetalinger.

2. Livrente: Et månedligt beløb, så længe man lever. Indbetalinger er fradragsberettigede – udbetalinger beskattes.

3. Aldersopsparing: Skat på indbetalinger, men udbetalingen bliver ikke beskattet. Udbetales på én gang.

Del

Journalist

Aksel Brinck Jensen

Andre artikler