Weekly News

Jannie Merete Pedersen, advokat og souschef i Dansk Erhverv HR

Ny person­data­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­forordning kræver mere selvjustits

Med EU’s nye persondataforordning, der træder i kraft den 25. maj 2018, pålægges virksomheder og offentlige institutioner en række tiltag, der skal beskytte personfølsomme oplysninger.

Et af de nye tiltag handler om, at visse virksomheder skal have tilknyttet en såkaldt DPO (Data Protection Officer), forklarer advokat og souschef i Dansk Erhverv, Jannie Merete Pedersen.

– Datatilsynet er i dag den myndighed, der sikrer, at persondataloven bliver overholdt. Med den nye forordning og kravet om en tilknyttet DPO, lægges det ansvar nu i højere grad over på virksomhederne selv. Hvor mange virksomheder, der vil blive omfattet af kravet, ved vi endnu ikke, det arbejder justitsministeriet i øjeblikket på at præcisere.

Væsentligt er det også, at virksomheder skal udarbejde politikker for, hvordan de behandler persondata, og hvad de gør i tilfælde af brud på sikkerheden. Og sidst, men ikke mindst skal sikkerhedsbrud indrapporteres senest 72 timer efter, det er opdaget.

– Og følger man ikke reglerne, er der lagt op til væsentlig større bøder, end vi kender i dag, siger Jannie Merete Pedersen.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler