Weekly News

Internet of Things

Selv kaffemaskinen er snart på nettet. Det giver nye muligheder, men indebærer også nye risici, fortæller professor Anders Kofod-Petersen.

Jeg tror ikke, der er den store forskel på sikkerhedsniveauet blandt diverse forbrugerartikler i dag.

Begrebet Internet of Things, IoT, blev brugt første gang i 1999 af britiske Kevin Ashton og beskriver det forhold, at flere og flere ting forbindes til internettet. Det forklarer Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim og vicedirektør i Alexandra Instituttet.

– Internet of Things drejer sig om, at vi kobler ting, vi traditionelt ikke har koblet på nettet, på nettet. Det kan være alt fra biler og produktionsudstyr til kaffekopper og overvågningskameraer. Mere kompliceret er det i virkeligheden ikke, siger han.

– Internettet har vi traditionelt forbundet med computere og telefoner. Men nu kobler vi andre ting på. Og dermed giver navnet sig selv: Internet of Things, tilføjer han.

Opkoblingen af ting på nettet giver mange nye muligheder, men indebærer også nye risici. Anders Kofod-Petersen, som absolut ikke er teknologiskeptiker, peger bl.a. på usynlig overvågning som et potentielt problem.

– Din telefon ved til enhver tid, hvor du er henne, og de data kan tilflyde producenten eller operatøren eller en anden tredjepart. Det er ikke nødvendigvis et IT-sikkerhedsproblem som sådan. Men det kan det være, fordi overvågningen er usynlig. Hvis jeg skulle overvåges, og jeg ikke havde en mobiltelefon, skulle der gå en mand bag ved mig med skæg og blå briller, og så ville jeg jo vide, at jeg blev overvåget. Men fordi overvågningen i telefonen er usynlig, er det ikke sikkert, vi tænker over den i vores hverdag, forklarer han.

Omvendt er det netop overvågningen, der gør, at mange af de services, vi er glade for, fungerer, tilføjer Anders Kofod-Petersen.

– Det er en åben diskussion, om denne form for overvågning er god eller dårlig. Mange af de tjenester, vi benytter os af i dag, baserer sig jo på, at nogen ved, hvor du er henne. Hvis du skal bruge Google Maps, virker det kun, hvis Google ved, hvor du er, siger han.

Anders Kofod-Petersen peger desuden på apps som et oplagt sikkerhedsproblem. Producenterne bruger ganske enkelt ikke nok ressourcer på sikkerheden, når de udvikler apps, fortæller han.

– En gennemsnitlig telefon har måske 30 apps installeret. En hel del af dem vil have et ringe sikkerhedsniveau. Ikke fordi de installerede apps er fjendtlige. De gør det formentlig ikke med vilje. Der er bare rigtig mange apps, som er dårligt skruet sammen, siger Anders Kofod-Petersen.

– Når vi samtidig kobler flere ting på nettet, stiger risikoen for, at data kan flyde steder hen, hvor de ikke skal være. Der var f.eks. historien om fjernsyn fra Samsung med mikrofon og kamera, der muliggjorde, at ejere af fjernsynene blev overvåget, tilføjer han.

Som udgangspunkt mener Anders Kofod-Petersen ikke, at man kan pege på enkelte produkter, der udgør et større IT-sikkerhedsproblem end andre.

– Jeg tror ikke, der er den store forskel på sikkerhedsniveauet blandt diverse forbrugerartikler i dag. Det er nok nogenlunde det samme, siger professoren, som derfor heller ikke kan pege på specifikke produkter, man i særlig grad gør klogt i at være opmærksom på.

Selv har Anders Kofod-Petersen grebet til en simpel løsning for at beskytte sig mod uønsket overvågning. I stedet for at forebygge problemet digitalt har han sat et lille stykke plastic foran kameraet på sin bærbare computer.

– Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke, jeg har et problem. Men selv for mig som ekspert er det jo en uendeligt meget nemmere løsning end at bruge to måneder på at undersøge min laptop, siger han. 

Fakta

Anders Kofod-Petersen arbejder i krydsfeltet mellem akademisk og industrirettet forskning. Foruden at være professor ved NTNU i Trondheim og vicedirektør i Alexandra Instituttet er Anders Kofod-Petersen projektleder for samfundspartnerskabet DABAI og Alexandra Instituttets Big Data resultatkontrakt.

Del

Journalist

Tobias Petersen

Andre artikler