Weekly News

Niels-Peter Kjølbye, advokat hos NJORD Law Firm HR

Har I styr på jeres person­data?

Fra maj 2018 skærpes kravene til virksomhedernes overblik over deres persondata for at kunne imødekomme borgernes og forbrugernes krav om indsigt. Det dikterer EU’s nye persondataforordning.Niels-Peter Kjølbye, advokat hos NJORD Law Firm, giver her tre råd til virksomhedens dataflowanalyse.

Hvad skal en dataflowanalyse indeholde?

– En dataflowanalyse skal indeholde en fuldstændig kortlægning af de data, man har – hvad er det for data, hvorfor har man dem, hvad anvendes de til, hvor opbevares de, og hvem har adgang til dem?

Hvilken type af data indgår i analysen?

– Alt data, der kan identificere en person, og som opbevares og behandles i virksomheden, er omfattet af analysen. Det vil typisk være medarbejderdata, kundedata eller data om samarbejdspartnere.

Hvordan kan virksomheder få gavn af dataflowanalysen?

– De får et godt udgangspunkt for at overholde den nugældende lovgivning, og får samtidigt et afsæt til at imødekomme persondataforordningens krav. Derudover har virksomhederne mulighed for at forretningsudvikle og effektivisere på baggrund af resultaterne.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler