Weekly News

HR

Har HR en midtvejskrise eller er det bare mig?

Det spørgsmål postede jeg på Linked­In i sidste uge, og har aldrig oplevet så meget engagement før. I skrivende stund er indlægget læst af 88.689 brugere og har flere end 100 kommentarer og likes. Helt uvidende ramte jeg åbenbart ned i et spørgsmål, der interesserer mange.

Jeg vil mene, at vi i HR i langt højere grad, skal lære at sortere og prioritere, hvor vi lægger vores fokus og ressourcer.

Så hvad skal HR beskæftige sig med for fortsat at have dens berettigelse som funktion?

Jeg mener, vi konstant er nødt til at forholde os til om HR gør det rigtige og rettidigt? F.eks. når vi i HR, mener vi liiiige skal fixe ”the basics”. Er det i virkeligheden så fordi vi blander vores egen troværdighed ind i virksomhedens? At vi tænker, at hvis vi har styr på the basics og derved fremstår troværdigt, optjener vi goodwill, og SÅ får vi plads ved bordet?

Men er basics altid hvad virksomheden har brug for? Forholder vi os mere til vores egne ønsker i HR end hvad der sker i omverdenen, og hvad der skal til for at udvikle vores organisationer i rigtig retning? En del af diskursen peger desværre i en retning af, at vi gør. Jeg vil mene, at vi i HR i langt højere grad, skal lære at sortere og prioritere, hvor vi lægger vores fokus og ressourcer. Jeg har flere gange fundet mig selv sige til ledere, der efterspurgte et eller andet HR basic – Google it! Et svar som dette, møder naturligvis en vis portion modstand, men vi må stå fast i, at nogle opgaver er vigtigere end andre. F.eks. hvis virksomheden netop har lavet ny strategi og heraf planer og mål. Så skal HR så i langt højere grad fokusere på at bygge en organisation med rette kompetencer, der netop kan levere på dette end proces omkring f.eks. MUS-samtaler. Når det så er sagt undervurderer jeg ikke, at meget HR basics er ekstremt vigtigt, og som min fremtidige kollega, Dave Ulrich understreger, er en af de vigtigste kompetencer i HR, at vi er ”Paradox Navigators”. Vores spænd i HR bliver ikke smallere og vi skal konstant holde os opdateret på, hvordan verden bevæger sig, og hvordan vi skal levere til vores organisationer for, at vi lykkes i denne kompleksitet. Vigtigt bliver det, at vi ikke forholder os til enten/eller, men mere og/også. Det er rigtig svært (for alle) at manøvre og vælge til og fra i denne meget omskiftelige verden med digitalisering, robotics, AI osv. – og hvad det vil betyde for fremtidens ledelse og HR. En rette­snor jeg dog tit selv har forholdt mig til, når jeg skulle vælge opgaver fra, har været at stille mig selv det simple spørgsmål – hvilke af alle disse mulige HR-tiltag skaber værdi for kunderne? Jeg tror, at hvis vi fortsat tænker HR udefra og ind, og opfører os som ”Business Owners with a major in HR” så skal det nok gå det hele.

Og en afsluttende tanke – er det kun os, der evt. har midtvejskrise eller gælder det samme for de andre strategiske supportfunktioner?

Del

Journalist

Pernille Sandberg Head of Commercial HR Solutions, RBL Europe (fra 1/3 2018)

Andre artikler