Weekly News

Grøn ramme om møder

Stadig flere virksomheder søger til Bornholm for at holde møder og konferencer i sunde, bæredygtige omgivelser på Hotel GSH (Green Solution House), der åbnede i 2015 med Kronprins Frederik blandt deltagerne ved indvielsen.

Samme år kårede Byggebranchen Green Solution House til Danmarks bedste erhvervsbyggeri foran 14 andre nybyggerier.

De nyskabende faciliteter, der er opført med miljøvenlige løsninger og materialer, har konferencefaciliteter til 300 mennesker og byder bl.a. på et rundt møderum – en grøn iglo – hvor man kan se hinanden i øjnene, og hvor der kan vises film og præsentationer på fire skærme i midten.

Et glashus kan bruges til gruppeøvelser, yoga eller som pauserum.

– Mange virksomheder vælger at holde deres møder hos os på Bornholm, fordi vi kan tilbyde gourmet, viden om cirkulær økonomi, besøg hos fødevareleverandører, skøn natur og meget mere inden for en køretid på maksimalt 20 minutter. Et ekstra plus er, at GSH er et af verdens mest bæredygtige mødesteder, siger direktør for Hotel GSH, Trine Richter. 

Del

Journalist

Peter Klar

Andre artikler