Weekly News

Steen Maulitz, partner SFT. GENERATIONS- & EJERSKIFTE

Gør virksomheden salgsklar i tide

– Det er kendetegnende for langt de fleste ejerledere, der vil sælge deres virksomhed, at de kommer for sent i gang. Ofte har sælger ventet 5-7 år for længe med at gøre virksomheden salgsklar, og det påvirker klart prisen. Bl.a. fordi de værdier, ejerlederen troede, der var i virksomheden, er blevet udhulet. Der går for mange følelser i det, og det bliver svært at skille sig af med.

Sådan siger Steen Maulitz, partner i SFT Erhvervsvurdering, som har 30 års erfaring med vurdering ved generationsskifte og overdragelse af virksomhed og alene de sidste fem år har medvirket ved omkring 500 virksomhedsoverdragelser og salg af virksomheder.

– Det er utrolig vigtigt at være opmærksom på, om man har medarbejdere, der har økonomi og formåen til at bringe virksomheden videre. Dén værdi kan vi hjælpe ejerlederen med at få frem i lyset. Vi kan hurtigt afkode de signaler, der fortæller, hvor intakt virksomheden vil være, når ejerlederen eventuelt er væk. Især hvis mange kunderelationer er hængt op på ejerlederens person, skal salget forberedes i god tid, så kunderne bevarer en god tilknytning til virksomheden efter et salg, siger Steen Maulitz.

Del

Journalist

Peter Klar

Andre artikler