Weekly News

HR

Generation Z vil gøre arbejdsgiverne glade

De er digitalt dygtige, socialt trænede og flittige. Arbejdsgiverne har noget at glæde sig til, når Generation Z om et øjeblik indtager arbejdsmarkedet.

Jeg er ret arbejdsom og har et mål med de fleste af de ting, jeg foretager mig.

Kristine Nielsen er den dygtige og arbejdsomme type.

Under sin gymnasietid blev hun udtaget til Akademiet for Talentfulde Unge samtidig med, at hun passede sin skolegang og spillede fodbold på eliteplan. Og da hun efter sin studentereksamen med et snit på 9,1 tog sig et sabbatår, var det ikke med rygsækrejser til fjerne rejsemål, men derimod et års arbejde som piccoline på et advokatkontor.

Dermed er Kristine Nielsen, der i dag er 20 år og studerer jura på Københavns Universitet, et meget godt billede på den generation, som forskerne kalder ”Generation Z”.

De blev født i løbet af 1990erne og i begyndelsen af det nye årtusinde og stiller ifølge forskningen høje krav til sig selv, har et højt aktivitetsniveau og dyrker mange relationer.

Karakteristikken passer perfekt på Kristine Nielsen.

– Jeg kan sagtens genkende mig selv og mange af mine venner i det billede. Jeg er ret arbejdsom og har et mål med de fleste af de ting, jeg foretager mig. Mit motto er lidt, at hvis der er vilje, er der også en vej, og den indstilling synes jeg, at jeg deler med mange i min omgangskreds, siger Kristine Nielsen, som dog har lagt elitefodbolden på hylden – men kun for at erstatte den med løb og fitness.

På sit kontor i Aarhus sidder cand.scient.pol. og forskningschef på Center For Fremtidsforskning, Marianne Levinsen. Hun nikker til beskrivelsen af Kristine Nielsen.


– Det er klart, at der er masser af undtagelser, men hvis vi maler med den brede pensel, så er Kristine Nielsen en typisk repræsentant for sin generation. De laller ikke så meget rundt, som tidligere generationer har gjort. De vil fremad.

Generation Z er i dag mellem 16 og 26 år, og de ældste er på vej ud på arbejdsmarkedet. Og det kan arbejdsgiverne godt glæde sig til, siger Marianne Levinsen, for der er tale om superkompetente digitale indfødte med stor forståelse for netværk og forretning i en globaliseret virkelighed.

– Hvis vi tager det første først, så er de jo de første ægte digitale indfødte. De kan ikke huske tiden før internettet, og de lever i et digitalt univers uden at tænke over det. De kan sagtens skrive skoleopgave, chatte, downloade musik, se fjernsyn og tjekke Facebook på samme tid uden at blive stressede. Dermed har de nogle digitale kompetencer, som vil være meget efterspurgt i en fremtid, hvor vi taler om en mulig industriel revolution med Industri 4.0, der potentielt kan skabe masser af vækst og jobs – særligt inden for it. Dem, der uddanner sig inden for det område, og som i forvejen har hands on kompetencer, vil have rigtig gode forudsætninger for at klare sig godt.

Men med en indfødt digital generation, der står på spring til at indtage arbejdsmarkedet, er der også forhold, som kommende arbejdsgivere bør være opmærksom på, fortsætter Marianne Levinsen.


– Man kalder også Generation Z for ”gamergenerationen”, eftersom de er vokset op med digitale spil i lange baner. Gennem den måde spillene er opbygget på, er de vant til at blive belønnet hver gang, de gør det godt, og den forventning vil de tage med sig ud i arbejdslivet. De vil være optaget af, at det kan ses og føles, når de opnår noget – de vil så at sige kunne mærke, at de er kommet til et nyt level.

Af samme grund vil et helt centralt spørgsmål hos Z’erne være: Hvilken arbejdsplads kan bedst hjælpe mig til at realisere mit private udviklingsprojekt?

Det spørgsmål kan arbejdsgiverne ligeså godt vænne sig til, for Generation Z er ikke bare en dygtig og arbejdsom generation, det er også en stor generation, der alene af den årsag vil komme til at sætte sit præg på erhvervslivet.

– 1990’erne blev årtiet, hvor de kolde 80’ere forsvandt, og hvor atomkrigen blev aflyst pga. af murens fald. Det gav mere tro på en bedre fremtid og var måske en medvirkende årsag til at Generation Z blev en stor generation. 

Marianne Levinsen forudser, at der venter arbejdsmarkedet en gruppe medarbejdere, hvis samarbejdskompetencer vil overgå tidligere generationers. Z’erne er nemlig vokset op i familier, hvor der i høj grad har været fokus på at skabe de bedste betingelser for børnene. De har for alvor fået lov til at være i dialog om egne ønsker og behov, familiens indkøb og næste rejsemål. Dermed er det også første generation i Danmark, som for alvor blevet anset for at være små voksne med eget mandat til at træffe beslutninger i familien.

– Det betyder, at de er super stærke relationelt. De er fra barnsben trænede i forhandling og konfliktløsning og i at kunne levere kritik uden at det bliver personligt. De er kort sagt blevet socialiseret på en helt anden måde, end vi andre nogensinde blev, siger Marianne Levinsen.

Men med til historien om Generation Z’s kompetencer og arbejdsomhed hører også, at de har set andre blive skuffede.

– De kigger på dem, der er lidt ældre end dem selv, og som fik at vide, at hvis de bare gennemførte en uddannelse, så skulle de nok få et godt arbejde. Men det er ikke så nemt længere, og derfor er generation Z meget fokuserede på at få de rigtige kompetencer, så de kan komme frem og få en plads i samfundet. De ved, at de skal yde, hvis de skal opnå noget, og jeg er sikker på, at mange af dem vil være knalddygtige, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, siger Marianne Levinsen.

Hjemme hos Kristine Nielsen i Hellerup peger pilen også i den retning. I øjeblikket er Kristine fuldt optaget af sit jurastudie, som hun beskriver som fantastisk spændende – et forhold, der nok skal bidrage til, at hun bliver færdig på normeret tid.

– Jeg regner da med at tage det i et hug og være færdig efter fem år. Men indtil videre er alt stadig meget nyt, så jeg tager bare en dag af gangen, og så må vi se, hvordan det går.

Fakta

De fleste teorier i forbindelse med kortlægning af generationers særpræg tager udgangspunkt i, at værdier og verdensanskuelse bliver udviklet i skolen, hjemmet og i det samfund, som en generation vokser op i. Det er særligt i alderen fra 15 til 25 år, at vores grundlæggende værdier formes.

Kilde: Marianne Levinsen

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler