Weekly News

HR

Fokus på opgaven

I arbejdet med teams må man som erhvervspsykolog ikke tabe deres opgaver og mål af syne. Det er psykolog og konsulent Jacob Albertsens erfaring efter mange års arbejde med teamudvikling.

– Jeg ser ikke på samspillet først. Som konsulent er man nødt til at se på teamets projekter og opgaver og hvordan de skal løses. Det rene fokus på personlighed og følelser er ikke frugtbart, fortæller Jacob Albertsen. Han kæmper ofte med den antagelse, at erhvervs­psykologer udelukkende arbejder med kulturen eller relationerne.

– Kun hvis dysfunktionelle relationer kommer på tværs af et teams professionelle arbejde taler vi om det, siger han.

I stedet påtager Jacob Albertsen sig rollen som ressource eller kapacitet i det projekt, som et team kan stå over for.

– Jeg starter ved opgaven. F.eks. hvis en ledergruppe skal indlede et længere strategiarbejde. Her er jeg meget styrende og påtager mig positionen som autoritet. En, der går foran, forklarer Jacob Albertsen og tilføjer:

– Mange af de ledere jeg arbejder med, er i en eller anden grad stressramte, hvilket begrænser deres tålmodighed. Derfor er det vigtigt, at jeg hurtigt demonstrerer, at jeg har en berettigelse i det projekt, jeg kommer til at indgå i, og kan tilføre værdi.

Del

Journalist

Frank Motzkus

Andre artikler