Weekly News

Erhvervslivet efterspørger flere hårde IT-folk

Der uddannes for få IT-folk, og dem der uddannes, har i mange tilfælde ikke de rette kompetencer. Fagforbundet Prosa råber vagt i gevær.

Kun én tredjedel af de IT-studerende, der forlader universiteterne i Danmark, har en klassisk IT-uddannelse som datalogi eller softwareingeniør på eksamenspapiret. Resten har en kombinationsuddannelse, hvor IT er kombineret med eksempelvis kommunikation.

Men forholdet burde faktisk være omvendt, mener man i Prosa, der er fagforbund for omkring 16.000 IT-professionelle.

Her peger ledelseskonsulent Michael Tøttrup på, at det i høj grad er kandidater med de hårde IT-kompetencer, der efterspørges i danske erhvervsliv.

– Det er fint nok, at vi kombinerer IT med andre uddannelser, der er funderet i humaniora og design. Det store problem er bare, at virksomhederne mest efterspørger de traditionelle kerne-IT-uddannelser, der har rod i de tekniske og naturvidenskabelige discipliner. Faktisk er det omkring to tredjedele af efterspørgslen, der drejer sig om de mere klassisk uddannede kandidater, siger han.

Det betyder, at industrien i en tid, hvor den offentlige debat er fyldt med begreber som Industri 4.0 og disruption, mangler kandidater med de rette kompetencer. Og skal man tro Erhvervsstyrelsen, der sidste år afdækkede behovet, løser problemet ikke sig selv – nærmest tværtimod. Ifølge styrelsen vil der således i 2030 mangle omkring 19.000 IT-professionelle, hvis ikke der sker store forandringer.

Det er tal, der ikke bare bekymrer i IT-branchen, men i langt bredere kredse. Og det gør de med god grund, siger Michael Tøttrup.

– Vi står jo midt i en rivende teknologisk udvikling, hvor der dels bliver større og større behov for grundlæggende IT-kompetencer inden for stort set alle fag. Oveni det kommer så et meget stort vækstpotentiale for de lande, der formår at komme med på den digitale udvikling.

Af samme grund har Prosa i samarbejde med IT-Branchen og Ingeniørforeningen udarbejdet en samlet strategi for Danmarks digitale kompetencer. Strategien præsenterer en ny tilgang til rekrutteringsproblematikken.

– Problemet er dels, at de unge vælger de såkaldt hårde discipliner fra, fordi de indebærer meget matematik og af samme grund anses som svære. Derudover er der dem, der vælger hele IT-området fra, fordi de ikke opfatter fagene som særligt kreative, siger Michael Tøttrup og ryster på hovedet.

– Men det er en kæmpe misforståelse. Skabelsen af en matematisk model eller en algoritme er faktisk en proces, der stiller meget store krav til din kreativitet og evne til at tænke uden for boksen. Derfor er der også noget, der tyder på, at vi ikke har været helt gode nok til at kommunikere vores budskaber.

I Prosa tror man på et langt, sejt træk, der skaber kulturforandringer, og maner misforståelser i jorden.

– En del af løsningen er formentlig et større fokus på de tekniske og naturvidenskabelige fag allerede i folkeskolen. Der skal bl.a. være flere lærere, der brænder for de fag, og som formår at åbne de unges øjne, siger Michael Tøttrup.

Og noget tyder da også på, at regeringen har taget udfordringen alvorligt. I hvert fald lyttede flere ministre – herunder erhvervsminister Brian Mikkelsen og undervisningsminister Merete Riisager interesseret, da Prosa, IT-Branchen og IDA i august fremlagde deres strategi for Danmarks digitale kompetencer.

– Vi håber meget, der vil være nogle konkrete initiativer, så vi undgår skrækscenariet med at mangle små 20.000 IT-professionelle i 2030. En løsning er i den grad i både de unges, men også i hele samfundets interesse, lyder det fra Michael Tøttrup.

Fakta

En undersøgelse fra OECD viser, at kun 2,5 procent af de danske 15-årige drømmer om at blive ingeniører. I resten af OECDs medlemslande er tallet derimod syv procent.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler