Weekly News

Digitalt bogholderi på farten

Digital håndtering af fakturaer, bilag og udlæg sparer tid og gør arbejdet nemmere, ikke bare for virksomhedens økonomifunktion, men også for medarbejdere på farten.

– Som udsendt medarbejder kan du få dækket dine udlæg og omkostninger hurtigst muligt, når du kan lægge dine bilag ind i systemet med det samme, siger Daniel Lindseth, Sales og Project i Ibistic A/S, leverandør af løsninger til håndtering af leverandørfakturaer (Ibistic Invoice) og rejseafregninger (Ibistic Expense) i skyen.

Fakturaer på papir og PDF sendes til en partner, som scanner, tolker og verificerer data, mens elektroniske bilag går direkte ind i systemet. Kvitteringer for udlæg fotograferes med mobilen og oprettes i løsningen.

– På den måde bliver eksempelvis fakturaer på print ikke væk i papirbunken. Økonomifunktionen har hele tiden et opdateret overblik over fakturaer og bilag. Det sikrer, at regninger kan betales til tiden, og virksomheden sparer tid og ressourcer. Den største praktiske fordel er, at løsningen er tilgængelig hvor som helst i verden, så længe medarbejderen har en webbrowser åben, siger Daniel Lindseth. 

Del

Journalist

Peter Klar

Andre artikler