Weekly News

I Smart Production Lab på Aalborg Universitet tester man nye produktionsteknologier. Forskere og studerende arbejder sammen med erhvervslivet om nye løsninger. SCM

Digitalisering af lageret er en nødvendighed

Lageret skal digitaliseres og automatiseres, data skal udnyttes på helt nye måder og forsynings­kæden skal forbindes til nettet – det er fremtiden, der allerede er i fuld gang.

Det vil blive en udfordring for de mange virksomheder, hvor man er vant til at have papirlapper hængende.

Globaliseringen gør at virksomhedens forsyningskæde skal være langt mere specialiseret og avanceret end hidtil. Virksomhederne skal både agere kosteffektivt, fleksibelt og med en agilitet, der betyder, at man er i stand til at omstille sin forsyningskæde til nye vilkår meget hurtigt.

Nye tider fordrer nye løsninger og man har i dag udviklet digitale løsninger, som man ikke ville have drømt om for blot få år siden. Der er tale om automatiserede og digitaliserede forsyningskæder, der er forbundet til internettet og som integrerer alle led i kæden fra rå­materiale til slutbruger.

Lagerfunktionen spiller en vigtig rolle – også i fremtidens forsyningskæde, hvor det er nødvendigt at have fokus på optimering for at kunne bevare sin konkurrenceevne. Og udvikling­en er allerede i fuld gang, fortæller professor Charles Møller fra Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet. Han forsker bl.a. i innovation af forretningsprocesser og forsyningskædeledelse inden for logistikområdet.

– Data, digitale løsninger, Internet of Things hvor enhederne er forbundet til Internettet, automation og simulation har meget stor interesse og er vigtige redskaber for logistikbranchen nu og i fremtiden, fortæller Charles Møller, der netop er hjemvendt fra Winter Simulation Conference i Washington – en international konference om data­modellering og simulation.

Da vi er blevet et stort globalt marked, der hænger mere sammen end tidligere er vi også blevet afhængige af hinanden og påvirkes uundgåeligt af de ændringer, som sker. Det gør gennemsigtighed og simulation af forskellige scenarier til vigtige parametre.

– Simulatoren, der baserer sig på tidstro data, viser forskellige scenarier for events og bud på løsninger. Det betyder, at man vil kunne reagere mest hensigtsmæssigt og dermed sikre en proaktiv supply chain. Det gælder om at kunne nå frem i tide og undgå eller omgå nedbrud eller andre events, fortæller Charles Møller.

Lagerstyringssystemer vil i langt høj­ere grad blive indrettet til at kunne håndtere helt unikke produkter, hvilket betyder en øget kompleksitet.

– Det hænger sammen med sporbarhed af varen og gennemsigtighed hele vejen igennem forsynings­kæden. Der skal fokuseres på stamdata og det stiller store krav til data­hygiejnen. Det vil blive en udfordring for de mange virksomheder, hvor man er vant til at have papirlapper hængende. Men det er vigtigt, at man kommer i gang, for det er noget, der skal læres, siger Charles Møller.

Hvor vi i dag kender stregkoden, vil det konkret betyde, at de enkelte produkter udstyres med en QR-kode eller radiobrikker, som er elektroniske mærkninger. Selv for en liter almindelig sødmælk giver mærkningen, ifølge Charles Møllers, mening. Her drejer det sig om at garantere fødevaresikkerhed igennem hele kølekæden.

Udviklingen fordrer desuden, at forsyningskæden inklusiv lagerfunktionen er forbundet til Internettet – Internet of Things – og er i stand til at behandle big data bl.a. for at kunne forudsige forbrugernes efterspørgsel og behov. Dermed kan både produktion og lagerbeholdning optimeres.

Internet of Things handler også om, at man via stamdata fra produktionsanlægget, kan forudse hvornår noget går i stykker og skaffe reservedele i tide og dermed undgå et omkostningstungt produktionsnedbrud.

Lagerfunktionen vil desuden blive automatiseret med robotter og selvkørende køretøjer. På Aalborg Universitets testlaboratorium Smart Produktion Lab er man i fuld gang med at teste fremtidens automatiserede løsninger.

– Vi tester nye robotter og optimerer samtidig tidligere generations AGV robotter med kunstig intelligens algoritmer, så de kan bruges i mange flere kontekster. Det sker i samarbejde med MIR – Mobile Industrial Robots fra Odense, forklarer Charles Møller og tilføjer, at man også tester droner, som bliver en del af den logistiske udvikling.

– Kunderne ønsker i højere grad on-demand løsninger. Amazon vil eksempelvis kunne levere nogle varer inden for en halv time, og eksperimenterer i øjeblikket med droner i et storstilet forsøg i London. On-demand stiller nogle helt nye krav om tid og sted og meget tyder på, at lagrene i højere grad flytter ud og bliver mere decentrale, fortæller Charles Møller.

Hvor godt er Danmark med, når det gælder den logistiske udvikling i forhold til andre lande? – Vores hastighed ikke er så høj som hos de lande, vi sammenligner os med. Vi har mange små og mellemstore virksomheder og forskellen på dem og de store aktører, som f.eks. både Sverige og Tyskland har, er ganske markant. Vi mangler de store lokomotiver såsom DHL og Amazon til at drive udviklingen, lyder det fra Charles Møller.

– De store aktører er som regel de første, og det er de også, når det gælder datamodning. De har styr på deres datagrundlag og har systemerne. Herhjemme ser vi store distributører som COOP og Dansk Supermarked, der er begyndt at gå denne vej, men det bliver en udfordring for de mindre virksomheder at omstille sig til alle de digitale krav og informationssystemer.

Skal man som lagermedarbejder være bange for at miste sit job til udviklingen?

– På den korte bane skal lagermedarbejdere hilse de nye løsninger velkommen og primært være bange for, at danske virksomheder ikke kan bevare konkurrenceevnen, hvis ikke man omstiller sig i tide. Men på den lange bane, ja der vil automation erstatte mennesker i arbejdet. Dog kan robotterne overtage de tunge og farlige opgaver, og det vil være en fordel for arbejdsmiljøet, slutter Charles Møller.

Fakta

Laboratoriet Smart Production Lab på Aalborg Universitet åbnede i år med midler fra den Obelske Familie Fond. Det er etableret som del af et fire-årigt program, hvor man forsker i og tester nye produktionsteknologier – bl.a. robotter og droner. Universitetets forskere og studerende arbejder sammen med erhvervslivet, bl.a. teknologivirksomheder om nye løsninger.

Del

Journalist

Anne-Mette Klausen

Andre artikler