Weekly News

Attraktivt tidspunkt for salg af virksomhed

En rekordlav bo- og gaveafgift og gode økonomiske konjunkturer.

Det er to forhold, der i øjeblikket gør det gunstigt at gennemføre generationsskifter eller salg af virksomheder, siger partner i advokatvirksomheden Horten, Christian Gregersen.

– I forhold til generationsskifte er bo- og gaveafgiften fra 1. januar 2018 nede på syv procent. Regeringens mål er fem procent i 2020, men spørgsmålet er, om det er værd at vente på, siger han og peger på risikoen for en ny og mindre erhvervsvenlig regering.

Er planen at sælge virksomheden til en udenforstående, er Christian Gregersens råd også, at man slår til nu, hvor konjunkturerne er gode, og sandsynligheden for en god pris er høj.

Men én ting er vigtig at holde sig for øje, hvad enten det drejer sig om salg eller generationsskifte, siger han.

– Grundlaget for de fleste vellykkede virksomhedstransaktioner er en grundig forberedelse, der ofte strækker sig over flere år. Har man ikke den på plads, fraråder jeg, at man lader sig lokke af konjunkturerne og haster processen igennem, da der er mange andre hensyn at tage end konjunkturer og gaveafgifter. 

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler