Weekly News

Reimer Ivang, lektor, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet. DIGITALISERING

3 hurtige spørgsmål

Reimer Ivang, lektor, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.

Hvordan er CRM-systemer værdiskabende?

– For langt de fleste organisationer er det standardiseringen af deres ageren omkring kunden, der vil give effektiviseringer og besparelser. Du er sikker på, at du fastholder den ønskede viden, og hvis en sælger forsvinder, har du ikke mistet din data. Anvender man CRM på en fornuftig måde, bliver der gemt en masse information om kunderne, som efterfølgende kan bruges på at skabe mere salg.

Hvad har forandret sig som følge af teknologi?
– Verden i sig selv er blevet mere digitaliseret, og dermed har du langt større mulighed for at samle en masse kundedata i integrerede systemer. Du kommer næsten til at kende kunden bedre, end kunden kender sig selv. Igennem den teknologiske udvikling kan du måske fange nogle kunders behovs­ændringer tidligere som sælger.

Hvilken rolle vil CRM-systemer spille fremadrettet?
– Der er et kæmpe potentiale i takt med digitaliseringsbølgen, da vi får meget detaljerede data fra langt flere kilder. Det afgørende er de mennesker, der skal anvende systemet. Oplever den enkelte sælger det som en hjælp eller som en klods om benet? Vi får masser af teknologiske muligheder, men kun hvis sælgeren tror på det, får vi data af den rette kvalitet.

Del

Journalist

Kasper Boye

Andre artikler